Güldner A2KS Spessart

En relativ sjælden traktor, en Güldner A2KS Spessart med en 2-cylindret dieselmotor på 17 HK, er landet på Fejø Tekniske Museum.
Den lille traktor er udstyret med 540 PTO og kan efter alt at dømme, ud fra rester af den oprindelige maling, oprindeligt været grøn eller blå. Museets eksemplar er køremæssigt i rigtig fin stand og trænger blot til en slibning og en gang maling.
Årgangen er ukendt, men i følge oplysninger fra sælger er der er formentlig tale om en 1959 model.

Güldner A2KS kom på markedet i 1959 som efterfølgeren til Güldner AK. I første omgang fik den tilnavnet “Sprinter II”. Efter blot en måned blev den indlemmet i den såkaldte “Europa Series” og fik salgsnavnet “Spessart”.

Der er følgende undervarianter af traktoren:
A2KN (malet grøn, indtil ca. 1962)
A2KS (malet rød) – den var dog også tilgængelig i blå fra fabrikken.

Efterfølgeren til Güldner A2K, Güldner G15, er reelt kun et “facelift” med udseende på linje med den øvrige G-serie, men teknisk identisk med A2K modellerne

Virksomheden, der producerede dieselmotorer og traktorer, blev grundlagt i München i 1904 og flyttede til Aschaffenburg i 1906.
Læs meget mere om virksomheden og dens produktion her.