ACAM – Aktieselskabet Chr. Andersens Maskinfabrik, havde i 1916 havde startet produktionen af selvrensende tærskeværker, kaldet ’Hafnia’.
Da flere kunder, bl.a. Det danske Hedeselskab, havde efterspurgt maskiner til bearbejdning af jorden startede man en produktion af mindre maskiner op.
Først i 1950erne sættes en egentlig traktorproduktion af ACAM-traktoren i gang. Det er en traktor til de mindre brug, og den er helt danskproduceret, undtagen Ford-motoren, der var en Ford Prefect-motor og samme slags som den, der sad i en Ford Anglia. Bagtøj, mellemgear og tandhjul blev støbt i Holbæk.
Traktoren var udstyret med et smart liftsystem, en slags mekanisk lift, der virker på mellemakslen via en konuskobling og en tandstang, som er sat i forbindelse med løftehåndtaget. Alle traktorer er udstyret med remskive, som er placeret mellem forreste og bageste gearkasse. Den første halvdel af produktionen har buede bagskærme, og resten kantede, som er nemmere at producere. De sidste 30 stk. traktorer, der bliver produceret, udstyres med kraftudtag.
Produktionen af Acam traktorer blev delt op, hvor den første halvdel havde buede bagskærme, mens den anden halvdel fik kantede bagskærme. De buede bagskærme blev produceret før de kantede, da de var mere besværlige at fremstille.
ACAM-traktoren blev sat i serieproduktion i 1952. Frem til 1957 blev der fremstillet 4-500 eksemplarer, hvoraf flere blev eksporteret til Norge. En del af traktorerne blev solgt af A/S Saxonia, København under navnet Saxon Pony.
Efter at traktorproduktionens ophørte i slutningen af 1950erne, producerede man bl.a. enkorns såmaskiner formentlig Danmarks første.
Fotos: Lånt fra nettet.