“Uden mad og drikke og en tankstander – duer helten ikke” lyder et ordsprog – vist nok!.
Det samme kan siges om maskiner og traktorer. Derfor har vi på museet nu fået fat i en ældre tankstander til diesel, som har forsynet mange maskiner med brændstof gennem tiden.
Tankstanderen er af mærket Commercial og formentlig fra engang midt i 1960erne. Modellen har været anvendt både på tankstationer, større landbrug samt virksomheder med behov for egen stander.
Vi kan allerede nu sige, at tankstenderen alene bliver en udstillingsgenstand på museet og ikke en stander med tilhørende mulighed for tankning.
Standeren kommer ikke fra Fejø og oprindelsen er ukendt. Da den fremstår temmelig neutral i farve og dekoration har den muligvis ikke stået på en tankstation, men snarere været anvendt af en privat virksomhed. Dette er dog kun antagelser ligesom det ikke vides hvilket firma der har leveret stander og diesel til ejeren.
Jan Lund-Jørgensen, Klodskov Strandvej 4, 4800 Nykøbing F. har doneret tankstanderen.